Window Gallery #5: Børn fra Skorpeskolen i Hellebæk

Elever fra Skorpeskolen Privatskole og børn fra skorpens børnehave har lavet deres versioner af kunstværker med inspiration i temaet “Havet”. med inspiration i vores blå planet og dybet under bølgerne.

Eleverne fra 0. til 7. klasse samt børnehaven har i løbet af året deltaget i projektet “Den Entreprenante Kunstagent”. Projektet har sat fokus på, hvordan kunsten kan anvendes til at sende vigtige budskaber om verdens tilstand, i lille og stor forstand, til sin omverden. Budskaberne bliver sendt ved hjælp af eftertanker, som hjælper beskuerens tanker på vej… og måske i en retning som ændrer vores holdninger eller adfærd til det bedre. Kig fordi udstillingen og oplev eftertankerne.

Projektet har stillet skarpt på, hvad kunstens væsen rummer af muligheder i skolen og med det formål at forsøge at påvirke lokalområdet i Helsingør gennem værkernes oplæg til refleksion. Værkerne er kommet til verden i en proces, som både har udfoldet sig på Skorpeskolen, i børnehaven samt ved adskillige besøg på Louisiana.

Håbet med projektet er, at endnu flere børn fra Helsingør Kommunens skoler og institutioner fremover vil være nysgerrige på kunstens væsen og måske endda gå sammen om at udstille endnu flere værker til fremtidige Kulturnætter i byen. Ved udstillingen uddeles en lille folder om dette håb.

Projektet er hjulpet på vej af Fonden for Entreprenørskab, Louisiana og Made in Elsinore.

Fernisering af kunstudstillingen Havet