POLKA

Jeg syr beklædning,  primært skjorter af vintage broderede duge. Ideen opstod, da jeg så et program på DR om modens mønsterbrydere. Her fortalte flere designere om, hvordan de skabte nyt af ting, der allerede var i verden. Den tankegang ramte mig, og så er der det ved de gamle, broderede duge, at de gør hver skjorte, jeg syr, helt unik. Hvis dugene har huller eller slid, så klipper jeg udenom eller bruger de porøse steder til flipper, der så forstærkes med ekstra stof. Kunderne kan også komme med deres egne arvede duge og få dem forvandlet til en skjorte.

Jeg henter inspiration mange steder, men b.la. i den efterhånden gamle film “Almost Famous”, hvor det vrimler med hæklede toppe, som jeg lurer meget på. Det samme gør jeg med Harry Styles, som for det meste klæder sig anderledes og iøjnefaldende. Ellers kan jeg bruge lang tid på Instagram. Andre gange så bliver jeg inspireret til en ny krave eller længde ved bare at kigge på de duge, som jeg sidder med.


Fag / Discipline:
Tekstil og Beklædning
By / city:
3000 Helsingør
Besøgsadresse:
Læssøesvej 9, 3000 Helsingør (KUN EFTER AFTALE)
www:
https://www.instagram.com/polkashopdk/
IMG_9070
IMG_9072
IMG_9071
IMG_9067
IMG_9065
IMG_9064