Kulturnatten 27.9.2024 17-20

2 x FERNISERING
24.9.2024 fra 17-20
“Made in Elsinore 2024-25”
& “Stemninger fra Stubben”
Vi byder på et glas og inviterer indenfor.

MADE IN ELSINORE Vol. 2 (2024-25)

Oplev de mere end 50 kreative iværksættere og små producenter der tilsammen udstiller på Helsingør Station i en helt ny setting. Til årets kulturnat er der skabt et helt nyt miljø og mange medlemmer har bidraget med helt nye designs, værker og produkter. Dertil kommer en håndfuld helt nye medlemmer. Kom forbi og bliv inspireret og oplev samtidig vores første solo-udstilling “Stemninger fra Stubben”

STEMNINGER FRA STUBBEN:

Det er let at være stolt af Helsingør med de historiske bygningsværker, moderne arkitektur. Rejsen fra “værftsby” til International “Værtsby” og UNESCO verdensarv. Men Helsingør er også en by hvor mennesker lever og bor. Hvor nogle har det sværere end andre. Hvor udsatte har brug for et sted at være. et trygt sted at mødes. Det sted hedder stubben. Et hus med 125 års historie. Først som børnehjem. De seneste 39 år som botilbud og varmestue.

20 frivillige. 3 medarbejdere. 10 beboere. 40 daglige brugere



Fotograf og medlem Heidi Maxmiling har gennem sommeren fanget stemninger og fortællinger fra Stubben i en sort/hvid reportage som vil kunne opleves hos Made in Elsinore i hele oktober måned.

Om Stubben:
Stubben modtager årligt 300.000 DKK i drifttilskud fra Helsingør kommune samt en huslejefritagelse og midler til vedligeholdelse. De penge er afgørende for at kunne drive Stubben.

Hertil kommer indtægter fra brugere, store og små donationer fra borgere i Helsingør kommune og midler fra Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Men Stubben er også helt afhængig af de mange frivillige som tilbyder deres arbejdskraft, varme, omsorg og engagement. Uden de frivillige ville Stubben ikke kunne eksistere.

Gennem husets levetid som botilbud og varmestue har Stubben bidraget til at bygge bro til Helsingør kommunes egne indsatser for de mennesker som rammer kanterne i livet. I generationer har huset på Stubbedamsvej været drevet for meget små offentlige midler, og der er fortsat brug for et minimum af støtte fra Helsingør kommune.

Stubben er en del af Helsingørs historie – og bør være en del af Helsingørs fremtid.

Det er svært ikke at være stolt af Stubben.
💚 tak for alles opbakning.
Stubben

EFTERSKRIFT //

“Kirkens Korshær har besluttet at botilbuddet Stubben bliver nedlagt med virkning fra 1. januar 2025. Varmestuen videreføres efter kommunalbestyrelsen har bekræftet drifttilskuddet for 2025. Det løser dog ikke det samlede ressourceproblem, men varmestuen er nu endnu mere vigtig for at kunne bygge bro til kommunale indsatser og dække basale behov for mennesker i udsathed i Helsingør, nu hvor botilbuddet lukker.”

Kirkens Korshær, 12. september 2024