Da jeg for godt 20 år siden skiftede fra rytmisk rockmusik til jazzen, var jeg en af de meget få danske, mandlige jazzsangere. Her 5 cd´er og 2 LP´er senere er der kommet en del flere mandlige stemmer på markedet, men det er stadig kvinderne, der dominerer. Men nu, som den gang, er det stadig min mission at vise, at jazz med sine elementer af leg og spontanitet er en af de kunstarter, der kommer kraftigst ud over rampen. Som livekunstner forsøger jeg også stadig at balancere mellem glæden og det blå, mellem humoren og alvoren – og altid i en swingende og gennem-musikalsk indpakning.
Én ting har jeg dog stadig for mig selv – jeg er nok den eneste danske jazzkunstner, der har indspillet to plader kun med dansk vokalmusik. Jeg har siden jeg var ganske ung været forgabt i den danske sangskat med dens blå nordiske tone og har på mine to danske plader jazzificeret en lang række gamle danske ”standards” – og prøvet at få jazzens tonesprog til at puste nyt liv i de gamle travere. På begge plader findes også et par håndfulde selvkomponerede danske sange, en disciplin jeg holder utrolig meget af.