Jeg arbejder med skulptur fra mit værksted på Kronborgs område. Jeg modellerer i ler eller voks, hvorefter emnet afformes og efterfølgende støbes i bronze.
Mit arbejde tager som regel udgangspunkt i min fascination af menneskekroppen og mennesket i denne krop. Undervejs i processen forsøger jeg at indfange dette menneskes væren i verden.
Udover mine mindre bronzeskulpturer – og større skulpturer til det offentlige rum, har jeg bl.a lavet to keramiske serier for Kähler Design.