Kærlighed til træ er i centrum hos Behøvlet. Farver og teksturer er unikke for hver træsort, og Behøvlets eksperimenterende kombinationer af træ fremhæver netop den enkelte træsorts helt særlige karakter. Behøvlets udtryk er kendetegnet af linjer og kontrast, og designet er skulpturelt og graciøst.
Behøvlet skaber primært møbler i form af borde og bænke samt kunst i form at væghængte rammer i træ med organiske former. Men porteføljen spænder også over standerlamper, daybeds og skulpturer.
Alle møbler og kunstværker fremstilles af Bjørn Madsen i Saunte i Hornbæk. Her finder du således både værksted/snedkeri og et kombineret showroom og butik. Det er muligt at komme alle ugens dage efter aftale (find kontaktinfo på Behøvlets egen hjemmeside). Hver fredag er der åbent mellem kl. 10 og 15.